FŠrsluflokkur: MannfrŠ­i

GrÝmur Jˇnsson Thorkelin og Bjˇlfskvi­a

á

GrÝmur Jˇnsson ThorkelÝn og Bjˇlfskvi­a

grimur_jonsson_thorkelin_large
á

GrÝmur Jˇnsson Thorkelin er fŠddur Ý BŠ Ý Hr˙tafir­i Ý oktˇber ßri­ 1752.á Hann deyr Ý Kaupmannah÷fn Ý mars ßri­ 1829 eftir merkilegan feril.á Sendur ungur Ý nßm Ý Skßlholtsskˇla ßri­ 1765. Ůar sřndi hann mikla nßmshfileika og var sendur til frekara nßms Ý Kaupinh÷fn ßri­ 1770.á ┌tskrifast ßi­ 1773 en hÚlt ßfram nßmi og rannsˇknum var­andi l÷gfrŠ­i og norrŠn handrit.á ┴ri­ 1777 er hann skipa­ur ritari ArnamagnŠanske Kommisions, áhandritastofnun ┴rna Magn˙ssonar. og sÝ­an prˇfessor vi­ Kaupinhafnarhßskˇla ßri­ 1783.á Ůß var­ hann umsjˇnarma­ur skjalasafns Danakonungs.á

┴ri­ 1785 fer hann Ý tveggja ßra fer­ til Bretlandseyja til a­ leita a­ skj÷lum og frˇ­leik var­andi vist norrŠnna manna ■ar Ý landi.á NŠstu fimm ßrin var hann erlendis og lŠr­i gˇ­a ensku og kom upp sterkum samb÷ndum vi­ frŠ­imenn.á

Merkasta afrek GrÝms var a­ uppg÷tva handrit me­ fornkvŠ­inu Bjˇlfskvi­u Ý British Museum ßei­ 1785.á Gamla kßlfskinnshandriti­ er enn ß sÝnum sta­ Ý British Museum Ý London, gulna­ og brennt e­a svi­i­ ß k÷ntum.á Ůess er fyrst geti­ ßri­ 1563 en sÝ­ar eignast Sir Robert V-Cotton handriti­.á ═ safni hans var handriti­ me­ Bjˇlfskvi­u ■ekkt sem Vitellus A. xv.á e­a fimmtßnda bindi ß hillunni undir brjˇstmynd Vitelliusar. á┴ri­ 1700 var­ bˇkasafn Cottons hluti af British Museum og flutt til Westminster.á En ßri­ 1731 kvikna­i eldur Ý safnh˙sinu. Fj÷ldi handrita ey­ilag­ist en Bjˇlfskvi­a var Ý ■Úttu bandi og svi­na­i ■vÝ a­eins og brenndist ß k÷ntum.á

Ekki fˇr betur me­ afrit GrÝms af Bjˇlkfskvi­u Ý Kaupmannah÷fn.á Bretar ger­u ßrßs ß borgina ßri­ 1807 me­ hrÝ­ af fallbyssysprengjum og Kaupmannah÷fn loga­i. Ůß brann heimili GrÝms og uppskriftir hans af Bjˇlfskvi­u og ÷nnur skj÷l eyddust. En hann var ekki af baki dottinn og tˇk saman a­ra uppskrift af hinu forna kvŠ­i,áá sem kom loksins ß prent ßri­ 1815.á

┴ri­ 1788 var hann ger­ur doktor vi­ St Andrews hßskˇla Ý Skotlandi. NŠstu 40 ßrin bar hann titilinn skjalav÷r­ur Danakonungs og ger­i merkar rannsˇknir ß skjalasafni og s÷gu Danaveldis. Ůř­ing Torkelins ß Bjˇlfskvi­u er mj÷g umdeild fyrir gŠ­i og nßkvŠmni en samt mun nafni hans haldi­ ß lofti ■ar sem hann uppg÷tvar ■etta stˇrverk fornritanna.á

En hann kom vÝ­a vi­. ┴ri­ 1788á kom ß prent eftir hann áÝ London rit sem heitir An essay on the slave trade.á Ůar rekur hann ás÷gu ■rŠlahalds me­al mannkyns og setur fram merkilegar till÷gur til a­ leggja af ■rŠlahald me­ ÷llu.á Ůa­ er greinilegt a­ hÚr er ß fer­inni frŠ­ima­ur sem fjallar um fj÷lda rannsˇknaverkefna Ý sÝnu fagi.áá

SÝ­ari frŠ­imenn hÚldu ßfram a­ rannsaka Bjˇlfskvi­u og einn ■eirra var Prˇfessor J.R.R. Tolkien áÝ Oxfordhßskˇla.á KvŠ­i­ Bjˇlfskvi­a og ═slendingas÷gur h÷f­u mj÷g sterk ßhrif ß Tolkien, sem rita­i heila r÷­ af skßlds÷gum Ý anda hinna fornu sagna, ■ar ß me­al The HobbitáogáThe Lord of the Rings.

á

á

á

á

á


Harmleikurinn Ý Nor­ur Kˇreu

KoreaŮegar vi­ fylgjumst me­ fßrßnlegum samskiftum Trumps og Kim Jong-il, ■ß gleymum vi­ ■vÝ oft a­ ■a­ er venjulegt fˇlk sem břr Ý Nor­ur Kˇreu og ■essi almenningur ber miklar ■jßningar. Samanbur­urinn ß milli ■jˇ­anna Ý dag gefur merkilega innsřn Ý ßhrif tveggja mismunandi stjˇrnkerfa. Landinu var skipt Ý tvennt ßri­ 1948 og sÝ­an hafa tvŠr ■jˇ­ir ■rˇast hver ß sinn hßtt, undir einrŠ­isstjˇrn annars vegar og lř­veldi hins vegar. ┴hrifin ß efnahag hafa veri­ slßandi. LÝnuriti­ sřnir verga ■jˇ­arframlei­slu Ý l÷ndunum tveimur, Ý US$. áŮrˇunin var svipu­ allt til 1973 en sÝ­an hefur hagur Ý Nor­ur Kˇreu sta­i­ Ý sta­ e­a versna­. Ůeir Ý su­ri hafa ß mean byggt upp ■jˇ­, sem er einn af stŠrstu ˙tflytjendum ß i­na­ar- og tŠkniv÷rum ß j÷r­u. ┴ me­an Su­ur Kˇrea flytur ˙t Samsung and Hyundai, ■ß eru kol nŠr eina ˙tflutningsvara Nor­ur Kˇreu. En ■a­ er anna­ sem hefur mikil ßhrif ß afkomu Ý Nor­ur Kˇreu: hervŠ­ing. ١tt Nor­ur Kˇrea sÚ n˙mer 52 Ý heiminum hva­ snertir fˇlksfj÷lda, ■ß eru ■eir n˙mer fj÷gur Ý heiminum hva­ var­ar stŠr­ hersins. Um fjˇr­ungur af allri vergri ■jˇ­arframlei­slu fer Ý herb˙na­, og nŠr hver einasti ma­ur hefur hloti­ einhverja her■jßlfun.


Er gullgrafaraŠ­inu a­ lj˙ka?

Ůa­ hˇfst ßri­ 1966, er Ýslenska rÝki­ samdi vi­ svissneska fyrirtŠki­ Alusuisse um lřgilega ˇdřrt orkuver­ til ßlbrŠ­sluvers Ý StraumsvÝk. Ůar me­ var alheim gert kunnugt a­ ß ═slandi vŠri hŠgt a­ semja vi­ rÝkisstjˇrn um hrŠˇdřra orku og a­ ■a­ vŠri rÝkisstjˇrn sem hef­i engar ßhyggjur af mengun og nßtt˙ruspj÷llum, allt Ý ■ßgu stˇri­justefnu. ═ kj÷lfari­ fylgdu ßlver Fjar­aßl Ý Rey­arfir­i og Nor­urßl ß Grundartanga, en Ý heild taka ßlverin um 75% af allri orkuframlei­slu ß ═slandi. GrŠ­gin Ý ˇdřra orku var svo mikil, a­ orkuframlei­sla ═slands tv÷falda­ist ß a­eins fimm ßrum, frß 2002 til 2007. En ß me­an fˇru ÷ll vi­skiptin vi­ ßlframlei­endur fram ß leyndu orkuver­i, sem rÝkistjˇrnin ein veit um. á

N˙ berast okkur fregnir a­ ßform um enn eitt stˇri­juver sÚu a­ renna ˙t Ý sandinn: ■a­ er fyrirhugu­ sˇlarkÝsilverksmi­ja Silicor Materials ß Grundartanga. ┴ sama tÝma er b˙i­ a­ loka kÝsilveri United Silicon Ý HelguvÝk vegna stˇrfelldar mengunar. ═slendingar eru loksins a­ ßtta sig ß a­ hemjulaus stˇri­ja er ekki endilega rÚtta lausnin til velfer­ar. Ůa­ eru řmsar a­rar og ˇmengandi lei­ir til efnahagslegrar ■rˇunar, eins og fer­ai­na­urinn hefur bent sterkelga ß. Vonandi erum vi­ n˙ a­ hŠtta ■essu gullgrafaraŠ­i sem hˇfst Ý StraumsvÝk, enda tÝmi til kominn.

á


Ma­urinn sem mŠldi aldur ═slands

MoorbathVinur minn Stephen Moorbath er lßtinn. ╔g kynntist Stephen ■egar Úg var vi­ doktorsnßm Ý Bretlandi og ■a­ leiddi til ■ess a­ vi­ ger­um ˙t lei­angur til ═slands til a­ ßkvar­a hva­ Ýslenska blßgrřtismyndunin vŠri g÷mul. Stephen rak merkilega rannsˇknastofu vi­ Oxfordhßskˇla, ■ar sem a­stŠ­ur voru frßbŠrar til a­ mŠla aldur bergs me­ ■vÝ a­ ßkvar­a magn geislavirkra efna Ý berginu. Hann haf­i hloti­ heimsfrŠg­ vegna aldursgreininga hans ß elsta bergi GrŠnlands, sem er nŠrri fjˇrir miljar­ar ßra a­ aldri, og var langi vel tali­ elsta berg ß j÷r­u (n˙ finnst enn eldra berg Ý Kanada).

Ůegar vi­ Stephen byrju­um verkefni­ ß ═slandi, ■ß var augljˇst a­ elstu hraunl÷gin Ý blßgrřtisstaflanum vŠri a­ hitta fyrir austast og vestast ß landinu, ef dŠma mß ˙t frß legu og halla jar­laganna. Vi­ stefndum ■vÝ ß Vestfir­i sumari­ 1967 og tˇkum m÷rg sřnishorn af blßgrřti einkum ß Brei­dalshei­i, en ■ar reyndist bergi­ mj÷g ferskt og ekki ummynda­ af jar­hita. Ůß var nŠst stefnt ß Austfir­ina og ■ar fylgdum vi­ jar­l÷gunum ■ar til vi­ vorum komnir ne­st Ý staflann vi­ Gerpi ß Austfj÷r­um. Auk ■ess tˇkum vi­ sřni ˙r klettum bak vi­ naglaverksmi­juna Ý Borgarnesi, en jar­lagahallinn benti til a­ ■ar Štti a­ vera tilt÷lulega fornt berg (Borganes andhverfan). á┴ri sÝ­ar birtust ni­urst÷­ur okkar Ý vÝsindaritinu Earth and Planetary Science Letters. Ůa­ kom Ý ljˇs a­ elsta bergi­ ß Vestfj÷r­um ern nokkurn veginn jafn gamalt og ß Austfj÷r­um, e­a um 16 milljˇn ßra, og a­ begl÷gin yngjast inn til landsins Ý bß­ar ßttir. Andhverfan Ý Borgarnesi reyndist vera um 12.5 milljˇn ßra. Ůetta voru spennandi tÝmar, ■vÝ grundv÷llur ■ekkingar okkar ß uppbyggingu ═slands var a­ fŠast, einkum me­ tilliti til Mi­-Atlantshafshryggjarins.

Stephen Moorbath var tvÝmŠlalaust Ý fremstu r÷­ jar­vÝsindamanna Ý Bretlandi. Hann starfa­i Ý m÷rg ßr vi­ rannsˇknir ß geislavirkum efnum Ý j÷r­u og ■rˇa­i tŠkni til a­ kanna og mŠla ■au. En hann var fŠddur Ý gy­ingafj÷lskyldu Ý Ůřskalandi ßri­ 1929. Hann slapp naumlega frß Ůřskalandi nasista ßri­ 1939, en mˇ­ir hans og systir voru brenndar Ý helf÷rinni miklu Ý herb˙­um nasista ßri­ 1942. Hann fÚkk vinnu sem a­sto­arma­ur Ý lÝfefnafrŠ­ideild Oxfordhßskˇla sem unglingur, en einstakir hŠfileikar hans komu fljˇtt Ý ljˇs og kjarnorkustofnunin Harwell sendi hann beint ß skˇlabekk Ý Oxford til framhaldsnßms ßri­ 1948. Ferill hans sem vÝsindamanns var glŠsilegur, en ■a­ voru margar a­rar merkilegar hli­ar ß ■essum gßfa­a sÚrvitring: tˇnlist, listir, bˇkmenntir og allt hitt var ß hans valdi, en kÝmnigßfan meiri og betri en hjß nokkrum ÷­rum sem Úg hef kynnst.


Sprengja pl˙s eldflaug = mikil hŠtta

KimBomb┴ laugardag sprengdu yfirv÷ld Ý Nor­ur Kˇreu fyrstu vetnissprengju sÝna Ý ne­anjar­arbyrgi Ý Punggye-ri tilraunast÷­inni Ý nor­austur Kˇreu. Ůetta er sj÷tta kjarnorkusprengjutilraun Kˇreumanna og s˙ langstŠrsta. Bylgjur sem bßrust Ý gegnum jar­skorpuna frß sprengingunni komu fram sem skjßlfti af stŠr­ 6.3, sem er jafnt og stŠrstu skjßlftar ß ═slandi. ┴tta mÝnutum seinna kom annar minni skjßlfti, sem var um 4 stig, og mynda­ist sennilega ■egar hellirinn hrundi, ■ar sem sprengjan var sett af sta­. Tali­ er a­ orkan Ý ■essari sprengingu hafi veri­ 100 til 150 kÝlˇtonn, en til samanabur­ar voru sprengingarnar Ý Hiroshima og Nakasagi Ý Japan um 15 kÝlˇtonn. SÝ­asta sprengja Nor­ur Kˇreu ßri­ 2016 var til samanbur­ar a­eins 10 til 30 kÝlˇtonn, svo ■eim Kim forseta og fÚl÷gum fer hratt fram Ý vopnager­ ß ■essu tÝu ßrum, sÝ­an Nor­ur Kˇrea hˇf starfssemi a­ vŠ­ast kjarnavopnum.

á

St÷­var sem fylgjast me­ kjarnorkusprengingum um alla heim skrß skjßlftabylgjur og einnig hljˇ­bylgjur, en ßtta st÷­var skrß auk ■ess geislavirk efni sem berast ˙t Ý lofthj˙p jar­ar vi­ sprengingar.áá Jar­skjßlftafrŠ­ingar geta au­veldlega a­greint skjßlfta sem stafa af nßtt˙rulegum jar­skorpuhreygingum, og skjßlfta frß sprengingum. Ůa­ eru tvenskonar bylgjur, sem myndast: P bylgjur og S bylgjur. ═ ôvenjulegumö jar­skjßlftum er P bylgjan lÝtil en S bylgjan stˇr. Sprengingar mynda hins vegar stˇra P bylgju og minni S bylgju.áá Stˇrar kjarnorkusprengingar hafa miklu hŠrra P/S hlutfall en jar­skjßlftar.

á

Nor­ur Kˇrea er ■vÝ b˙in a­ sřna fram ß a­ ■eir hafa sprengjuna klßra og einnig a­ ■eir hafa langdrŠgar eldflaugar sem geta bori­ hana alla lei­ til stˇrborga Ý Nor­ur AmerÝku. á┴standi­ er vŠgast sagt eldfimt!


Kraftverki­ Ý Los Alamos

BombsŮa­ er ekki svo langt sÝ­an a­ ■essi stˇratbur­ur ger­ist. ╔g var a­ ver­a fj÷gurra ßra. Ůa­ var Ý aprÝl ßri­ 1943 a­ hˇpur vÝsindamanna kom saman Ý Los Alamos Ý Nřju MexÝkˇ. Markmi­ ■eirra var einfalt: a­ b˙a til fyrstu kjarnorkusprengjuna. Flestir h÷f­u ■eir unni­ vi­ rannsˇknir ß kjarnaklofningi, en s˙ uppg÷tvun var ger­ a­eins fjˇrum ßrum ß­ur.

A­eins tuttugu og ßtta mßnu­um sÝ­ar kom s÷nnun um ■eirra gr˙sk Ý Los Alamos: kjarnorksprengjur sem varpa­ var ß borgirnar Hiroshima (6. ßugust 1945) og Nagasaki Ý Japan. áŮar me­ lauk seinni heimsstyrj÷ldinni og kalda strÝ­i­ milli stˇrveldanna hˇfst. Myndin sřnir sprengjurnar tvŠr, Little Boy (me­ 60 kg af geislavirku ˙ran) og Fat Man.

Einn af ■eim sem st÷rfu­u Ý Los Alamos var hinn 34 ßra gamli Robert Serber, sem rita­i bˇkina The Los Alamos Primer. ═ frŠgu sendibrÚfi til Franklin D. Roosevelt forseta BandarÝkjanna Ý oktˇber 1939, benti e­lisfrŠ­ingurinn Albert Einstein ß hŠttuna sem stafa­i af kjarnorkuvopnum, en ■ß var ■egar ljˇst a­ kjarnorkan vŠri gÝfurleg orkulind, ef hŠgt vŠri a­ beizla hana. Forsetinn setti mßli­ Ý nefnd. Ůa­ vildi svo vel til, a­ nefndarforma­urinn yfir bß­um ■essum nefndum var Vannevar Bush, prˇfessor Ý rafverkfrŠ­i vi­ MIT hßskˇla. Hjˇlin byrju­u a­ sn˙ast hra­ar Ý vÝsindaheiminum og ßrßs Japana ß Pearl Harbor Ý desember, 1941 setti enn meiri kraft Ý leitina af kjarnorkuvopni. Hva­ var okran mikil Ý ■essu sjaldgŠfa efni? ═ mars ßri­ 1940 komust Otto Frisch og Rudolf Peierls a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ ■a­ ■yrfti amk. hßlft kÝlˇ af mßlminum uranium-235 til a­ b˙a til sprengju, en seinni rannsˇknir sřndu a­ ■˙ ■arft reyndar amk. 52 kÝlˇ til a­ b˙a til sprengju. En orkan er ˇskapleg. Orkan Ý einu kÝlˇgrammi af hreinu 235Uranium er jafnt og 20 kÝlotonn af TNT ( TNT er venjulegt sprengiefni, eins og dřnamÝt). TvŠr risastˇrar verksmi­jur voru strax reistar, ÷nnur ß Oak Ridge, Tennessee, en hin Ý Hanford, Washington, en hÚr unnu hundru­ir ■˙sunda starfsmanna. Kostna­ur var um $2 milljar­ur Ý 1945 gengi. Ůa­ er erfitt a­ Ýmynda sÚr hva­ starfsmenn Los Alamos voru fljˇtir til verksins: a­eins tuttugu og ßtta mßnu­i frß byrjun til sprengju. Aflei­ingarnar af sprengigunum Ý Japan voru hrŠ­ilegar, en ■etta batt ■ˇ endi ß heimsstyrj÷ldina.

á


Eru afkomendur Thule fˇlksins Ý Ammassalik?

000022074 copy═ sÝ­asta bloggi fjalla­i Úg um hvernig heill ■jˇ­flokkur af Thule fˇlki ß nor­austur GrŠnlandi hvaf ßri­ 1823. Breski skipstjˇrinn Clovering hitti tˇlf manna hˇp ■eirra ß eyju ■ar sem skilyr­i til vei­a voru best. NŠsta dag voru ■eir allir horfnir. HÚra­i­ var mannlaust ß eftir, Ý nßkvŠmlega eitt hundra­ ßr, ■ar til Danir fluttu 85 manna hˇp af Inuitum, nau­uga -- viljuga, 70 frß Ammasalik og 15 frß vestur GrŠnlandi, til Scoresbysunds og settu ß laggirnar nřja ■orpi­ Ittoqqortomiit.

Hvert fˇru ■eir, e­a dˇ stofninn hreinlega ˙t vegna sj˙kdˇma, vi­ smit frß evrˇpskum hvalf÷ngurum? Fundur ß nokkraum dau­ah˙sum (r˙stir ■ar sem mannaleifar finnast innan h˙ss, ˇgrafnar) bendir til mikilla sj˙kdˇma e­a sults.

Su­ur m÷rk ■essa svŠ­is Thule fˇlksins ß nor­austur GrŠnlandi eru eins og j÷kulveggurinn Ý Game of Thrones: nŠr algj÷rlega ˇfŠr.áá Ůetta er fjallgar­ur ˙r blßgrřti e­a g÷mlum basalt hraunl÷gum. Hann ber nafni­ Geikie Plateau, og er ■ar hvergi lendingu a­ fß. Austur oddi ß Geikie Plateau fjallgar­inum er Kap Brewster. Ůa­ beygir str÷ndin skarpt til su­urs, en samfellt hamrabelti kalla­ Blosseville str÷ndin, tekur vi­ Ý m÷rg hundru­ kÝlˇmetra til su­urs. Hvergi er lendingu a­a skjˇl a­ fß ß ■eirri str÷nd. Thule fˇlk fˇr ■ß yfirleitt lÝti­ e­a ekkert sunnar en Scoresbysund. Fˇlksflutningar fˇru fram ß sjˇnum e­a ß hafÝs, ekki yfir fj÷ll og firnindi.

Ůa­ eru samt heimildir sem sřna a­ Thulefˇlk fˇr b˙ferlum frß Scoresbysundi og alla lei­ til Ammassalik (Tasiilaq), 850 kÝlˇmetra langa lei­, og ß afkomendur ■ar Ý dag. Ůa­ var ßri­ 1884 a­ kaptainn Gustav Holm kom til Ammassalik, fyrstur evrˇpumanna, en lei­angur hans fˇr ß konubßtum (umiaq) frß vestur GrŠnlandi og fyrir su­ur odda GrŠnlands og rÚru ■eir sÝ­an up me­ nor­austur str÷ndinni ■ar til ■eir koma til Ammassalik. Ůar uppg÷tvar Holm bygg­ Inuita sem h÷f­u veri­ algj÷rlega einangra­ir frß Evrˇpum÷nnum um aldur og Švi.áá Ůetta var og haf­i lengi veri­ eina bygg­in ß allri austurstr÷nd GrŠnlands ■ar til Ittooqortomit nřlendan var stofnu­ Ý Scoresbysundi ßri­ 1924. Ůa­ kom strax Ý ljˇs a­ Ýb˙ar Ammassalik voru sÚrstŠ­ir. Ůeir h÷f­u til dŠmis ˇlÝkan frambur­ GrŠnlenskunnar.

Tr˙bo­ar setja upp b˙­ir Ý bygg­inni ßri­ 1894 og byrju­u a­ kristna fˇlki­. Einnig kemur danska stjˇrnin upp verslunardt÷­ ■a­ ßr. Ůa­ var ßri­ 1905 sem danski mannfrŠ­ingurinn William Tahlbitzer kemur til Ammassalik og dvelur yfir eitt ßr Ý ■orpinu. Ůß voru 470 Ýb˙ar ß Ammassalik svŠ­inu og nŠr allir hÚtu ■eir hei­num n÷fnum. Fˇlki­ var enn ß stein÷ldinni hva­ snertir menningu og tŠkni. Verslunarmi­st÷­ danska rÝksins og kirkjan ur­u smßtt og smßtt mi­p˙nktar ■jˇ­lÝfsins fyrir Ýb˙ana.

Tahlbitzer sřndi fram ß a­ Ý Ammassaliq rÝkir mßllřska sem er mj÷g ˇlÝk ■eirri sem rÝkir ß vestur str÷nd GrŠnlands. Tahlbitzer ger­i mj÷g merkar athuganir ß Ýb˙um og skrß­i hina řmsu ■Štti Ý menningu ■eirra. En hann tˇk lÝka myndir. HÚr me­ fylgir ein af myndum Tahlblitzers, sem er tekin af fj÷lskyldu Ý sumarb˙­um ß Kap Dan, ß su­ur enda Kulusuk eyjar. Ůa­ er angakokinn e­a galdrama­urinn Ajukutoq sem stendur hÚr fyrir mi­ju, ber a­ ofan, me­ konu sinni S÷ru til vinstri og hinni konu sinni Helenu og fimm b÷rnum ■eirra. Hßrgrei­sla kvennana, me­ stˇran topphn˙t og strengi af hvÝtum og litu­um glerperlum, er sÚrst÷k og einkennandi fyrir ■etta svŠ­i. Hn˙turinn er miki­ tÝskufyrirbŠri, sem hŠkkar konurnar og gerir ■Šr tignarlegri, eins og Ýslenski skautb˙ningurinn ger­i. Myndin er algj÷rlega klassÝsk sem listrŠn ljˇsmynd, en h˙n gefur einnig innsřn Ý horfna menningu, sem heyr­i stein÷ldinni til. Galdrakarlinn Mitsuarnianga sag­i Tahlbitzer s÷gur af fer­um forfe­ra sinna frß nor­austur GrŠnlandi og su­ur til Ammassalik, en langafi hans tˇk ■ßtt Ý ■eirri fer­, ■egar hˇpar Inuita fˇru frß Scoresbysund svŠ­inu og all lei­ su­ur til Ammassalik Ý lok ßtjandu aldar e­a Ý byrjun nÝtjßndu aldar. Sennilega sigldu ■eir ■essa lei­ ß umiaq e­a konubßtum. Tunu er GrŠnlenskt or­ sem ■ř­ir ôhin hli­inö, og vÝsar ■a­ til austur GrŠnlands, en Ýb˙ar austurstrandarinnar eru oft kalla­ir Tunumiuts. ╔g ■akka Vilhjßlmi Erni Vilhjßlmssyni fyrir a­sto­ me­ myndefni.


Ůegar sÝ­asti ma­urinn hvarf frß Scoresbysundi

Hinn 18. ßg˙st ßri­ 1823 hittust Evrˇpub˙ar og Thule fˇlk e­a Inuitar Ý sÝ­asta sinn ß Nor­austur GrŠnlandi. Ůessi fundur var­ ■egar skipstjˇrinn ß HMS Griper, Charles Douglas Clavering a­ nafni, hitti tˇlf Inuita Ý sumarb˙­um ■eirra ß su­ur hluta eyjarinnar, sem n˙ ber nafn skipstjˇrans: Clavering÷. Clavering var fyrsti Evrˇpub˙inn sem sigldi Ý gegnum hafÝsinn og komst Ý land ß nor­austur GrŠnlandi. Eftir ■ennan fund hafa margir Evrˇpumenn fari­ um ■essar slˇ­ir, en enginn hefur hitt fyrir neina Inuita e­a Thule fˇlk hÚr sÝ­an. Sß kyn■ßttur er ■vÝ talinn ˙tdau­ur ß nor­austur GrŠnlandi. Hreindřrin hurfu frß nor­austur GrŠnlandi um aldamˇtin 1900.

Sodhouses┴ri­ 1925 fluttu Danir hˇp af GrŠnlendingum , 85 talsins, til Scoresbysunds, til a­ stofna nřlendu ■ar. Ůetta var gert Ý ■eim tilgangi a­ helga svŠ­i­ danska rÝkinu, en Nor­menn ger­u einnig tilkall til nor­austur GrŠnlands ß ■essum tÝma. Ůessi nřlenda er n˙ ■orpi­ Ittoqqortoormiit vi­ Scoresbysund, me­ um 450 Ýb˙a.

En hva­an kom fˇlki­, sem var hÚr fyrir ßri­ 1823? Og hva­ var­ um ■a­? N˙ er vita­ a­ Thule fˇlki­ kom upprunalega nor­urlei­ina, frß Thule ß nor­vestur GrŠnlandi, til nor­austur GrŠnlands. Sennilega hefur fˇlki­ fari­ ■essa fer­ a­ mestu Ý umiaq bßtum. ═ byrjun fimmtßndu aldar voru miklir mannflutningar ß GrŠnlandi. Ůß birtist Thule fˇlki­ fyrst ß nor­austur GrŠnlandi, umhverfis Scoresbysund. Sennilega var ■etta landnßm tengt loftslags- og umhverfisbreytingum. Rannsˇknir ß borkj÷rnum ˙r vatnaseti benda til ■ess a­ fyrir komu Thule fˇksins til austur GrŠnlands hafi rÝkt hlřrra loftslag og meiri snjˇr. En frß 13 ÷ld og fram ß nÝtjßndu ÷ldina hafi ve­urfar veri­ kaldara, ■urrara, en fremur sveiflukennt. Ůegar landnßmi­ gerist, ß fimmtßndu ÷ldinni, var mikill hafÝs rÝkjandi en minni snjˇkoma, einkum ß ■vÝ tÝmabili sem vi­ nefnum ôLitlu ═s÷ldinaö frß fimmtßndu ÷ld og fram ß nÝtjßndu ÷ldina. ┴ ■essum tÝma ger­i samfelld hafÝsbrei­a og tilt÷lulega lÝtil snjˇkoma Thule fˇlkinu kleift a­ fer­ast um og nřta sÚr stˇrt svŠ­i austur og nor­austur GrŠnlands me­ ■eirri einst÷ku tŠkni sem ■eir h÷f­u ■rˇa­: lÚttum sle­um, snjˇh˙sum, kayak og sela- og hvalaskutlum. Ef til vill var tŠkni og kunnßtta ■eirra vi­ a­ skutla sel ni­ur um Ýs mikilvŠgust, en til ■ess ■urfti a­ ■rˇa sÚrstaka skutla og annan sÚr˙tb˙na­. Vi­ gerum okkur yfir leitt ekki neina grein fyrir ■vÝ, a­ fˇlki­ sem forfe­ur okkar k÷llu­u skrŠlingja, haf­i ■rˇa­ mikla tŠkni sem ger­i ■eim kleift a­ lifa og komast sŠmilega af ß heimskautssvŠ­inu, miklu betur en forfe­ur okkar EirÝkur rau­i og GrŠnlandsfararnir frß Brei­afir­i, sem rÚ­u ekkert vi­ Litlu ═s÷ldina og dˇu ˙t Ý Eystribygg­ og Vestribygg­ ß mi­÷ldum.

thulehousediagramFornleifarannsoknir sřna a­ Thule fˇlki­ haf­ist vi­ hluta ßrsins ß annesjum nor­austur GrŠnlands, ■ar sem stutt var ß mi­inn til a­ taka sel undir Ýsnum e­a Ý grend vi­ polynyas e­a stˇrar vakir, sem haldast opnar ßri­ um kring og gefa kost ß vei­um hvala. En greining ß beinum Thule fˇlksins og leifum Ý bygg­um ■eirra sřna a­ hreindřr voru lÝka mikilvŠgur ■ßttur Ý matarrŠ­i ■eirra og jafnvel mikilvŠgari en selur. Hreindřr ■rÝfast Ý heimskautaumhvefi ■ar sem ˙rkoma (snjˇkoma) er Ý lßgmarki. Bestu skilyr­i fyrir hreindřr ß nor­austur GrŠnlandi rÝktu frß um 1600 til um 1850. Fornleifarannsˇknir sřna a­ bygg­ Thule fˇlksins var eftir allri nor­austur str÷ndinni, eins og korti­ sřnir.áá Ůa­ kemur Ý ljˇs ˙t frß rannsˇknum Mikkel S°rensen og Hans Christian Gull°v (2012) a­ fj÷ldi torfkofa er me­fram str÷ndinni og einnig Ý innfj÷r­um. ┴ ■essu svŠ­i lif­i Thule fˇlki­ Ý um 450 ßr, um ■a­ bil ßtjßn kynslˇ­ir. á═ nokkrum hluta af torfkofunum finnast mannabein, eins og fj÷lskyldan hafi dßi­ inni, anna­ hvort af sulti e­a sjukdˇmum. SlÝk h˙s eru nefnd dau­ah˙s. Ef til vill er ÷rnefni­ D÷demandsbugten ß Clavering÷ af ■essum uppruna.

Upplřsingar um nor­austur GrŠnland koma fyrst frß hvalf÷ngurum sem sigldu frß Evrˇpu. Breskir hvalfangarar komu fyrst Ý grennd vi­ nor­austur GrŠnland ßri­ 1608, ß lei­ sinni til hvalvei­a umhverfis Svalbar­a. ┴ri­ 1612 voru Hollendingar ß ■essum slˇ­um og svo sk÷mmu sÝ­ar Frakkar, Spßnverjar og Danir ß hvalvei­um. Hvalfangararnir sßu til lands ß nor­austur GrŠnlandi, en ekki er vita­ um lendingar ■ar. ┴ri­ 1822 ger­i enski hvalfangarinn William Scoresby fur­u nßkvŠmt kort af ■essari str÷nd. En ■a­ er mj÷g lÝklegt a­ hvalfangarar hafi fari­ Ý land Ý nor­austur GrŠnlandi og haft samneyti vi­ Thule fˇlki­. S÷nnun ■ess eru einstaka munir ˙r mßlmum og gleri og brenndum leir, sem finnast vi­ uppgr÷ft Ý bygg­um Thule fˇlksins. Fyrst Evrˇpumenn skiftust ß gj÷fum og gripum vi­ innfŠdda, ■ß hafa ■eir einnig skili­ eftir smitnŠma sj˙kdˇma. Sennilega hefur or­i­ mikil fˇlksfŠkkun me­al Thule fˇlksins af ■eim s÷kum, en s˙ saga er algj÷rlega ˇ■ekkt. Skřrir ■a­ a­ hluta til ■essa miklu fˇlksfŠkkun og hvarf Thule fˇlksins ß svŠ­inu?

Bone┴ri­ 2014 sigldi Úg um Scorebysund og kom Ý mynni­ ß fir­i, sem ber nafni­ Rypefj÷rd e­a Rj˙pufj÷r­ur. MÚr leist vel ß svŠ­i­ og velti fyrir mÚr hvort Thule fˇlk hef­i ef til vill haft a­setur hÚr. Best leist mÚr ß grasbala og mˇa vi­ litla ß nßlŠgt mynni fjar­arins (sjß kort). Vi­ fˇrum Ý land og, viti menn, ■arna gengum vi­ beint ß r˙st vi­ ßrbakkann. HÚr voru leifar af torfkofa, me­ hla­na stein- og torf veggi, svipa­ ■vÝ og ■ekktist ß ═slandi fram ß tuttugustu ÷ldina. Myndin sřnir skissu af slÝkum Thule kofa. Ůar er pallur innst inni, sennilega til hvÝlu, lŠgra svŠ­i sem hefur veri­ nota­ vi­ eldamennsku og svo hla­in, ■r÷ng g÷ng, um tveir metrar ß lengd, sem skri­i­ var ˙t um. G÷ngin eru hla­in me­ steinhellum, sem eru reistar ß r÷nd.

Utan Ý vegg sß Úg standa ˙t ˙r jar­veginum eitt fallegt bein, sem haf­i greinilega veri­ tßlga­ til og nota­ Ý smÝ­i, sennilega sem rif Ý kajak. Smi­urinn haf­i bora­ g÷t Ý beini­ til a­ binda ■a­ vi­ grind kajaksins.á ╔g stˇ­st ekki mßti­ og tˇk beini­ til aldursgreiningar me­ geislakola- e­a C14 a­fer­inni. Aldursgreining ß ■esu rifbeini gefur aldur um 1660 AD e­a um 1780 AD. Ůa­ er um tvo m÷guleika a­ rŠ­a hva­ snertir aldur, vegna ■ess a­ k˙rvan fyrir C14 tekur lykkju ß ■essu tÝmabili, eins og myndin sřnir. Sennilega er yngri aldurinn lÝklegri, sem bendir til a­ hÚr hafi b˙i­ Thule fˇlk um fj÷rutÝu ßrum ß­ur en kynstofninn ■urka­ist ˙t.Curve2


Er OK a­ nota ˙trunnin lyf?

pillurSumir spyrja sig af hverju lyf renni ˙t. ┴stŠ­an er a­ lyf hafa sÝ­asta s÷ludag, rÚtt eins og matvara. Sum virk efni lyfjanna eru ˇst÷­ug og ■au geta misst virkni sÝna me­ tÝma og ˇŠskileg ni­urbrotsefni geta einnig myndast. Lyf eru einnig mismunandi hvarfgj÷rn en ni­urbrot getur veri­ vegna oxunar, ljˇss e­a raka.
EndingartÝmi lyfja er misjafn og hann er einnig hß­ur geymslua­fer­: ■a­ er best a­ geyma lyf ß k÷ldum, ■urrum og dimmum sta­ (kŠliskßpur er gˇ­ur, en ekki mß rugla lyfjum saman vi­ matvŠli). ┌trunnin lyf eru skilgreind ■annig: sÝ­asti neysludagur sem gefinn er upp ß umb˙­um lyfja er sß tÝmi sem framlei­andi lyfsins ßbyrgist 100% virkni. Sß tÝmi er oftast gefinn sem 2 til 3 ßr. ═ BandarÝkjunum er tali­ a­ ˙trunnum lyfjum sÚ kasta­, me­ ver­mŠti sem nemur $765 milljar­ar ß ßri hverju, sem er fjˇr­i hluti af allri sj˙krasamlagsstrafsemi landsins.

N˙ telja margir a­ ˙trunnin lyf sÚ mřta, tr˙ e­a sko­un sem hefur ekki vi­ gˇ­ r÷k a­ sty­jast, mřta sem lyfjaframlei­endur koma fram me­ til a­ fß fˇk til a­ kasta lyfjum og kaupa nř. Ůa­ er margt sem bendir til a­ lyfjaframlei­endur sÚu a­ plata okkur.

T÷kum dŠmi frß KalifornÝu. Stˇr kassi fullur af g÷mlum lyfjum (sum voru eldri en jafnvel tunglfari­ ßri­ 1969) fannst Ý geymslu Ý lyfjaverslun Ý KalifornÝu nřlega. Flest e­a ÷ll lyfin voru meir en 30 til 40 ßra g÷mul og ■vÝ l÷ngu ˙trunnin samkvŠmt reglum lyfsala. Tveir lyfjafrŠ­ingar tˇku kassann og byrju­u mŠlingar ß efnainnihaldi lyfjanna. Ůa­ voru 14 tegundir lyfja Ý kassanum. Efnagreinigar sřndu a­ 12 af 14 voru Ý fÝnu ßstandi og jafngˇ­ og nř lyf. A­eins tv÷ reyndust hafa misst eitthva­ af lŠkningakraftinum.

╔g er ekki beint a­ hvetja fˇlk til a­ taka inn ˙trunnin lyf (■ˇtt Úg geri slÝkt sjßlfur), heldur a­ benda ß a­ ■a­ ■arf a­ fylgjast mun betur me­ lyfjaframlei­endum og endursko­a a­fer­ir ■eirra vi­ a­ setja tÝmam÷rk ß ˙trunnin lyf. LŠknasamt÷k Ý BandarÝkjunum (AMA) hafa gert sÚr grein fyrir ■vÝ a­ m÷rg ˙trunnin lyf eru ßgŠt og ■afa ■vÝ reynt a­ fß FDA, bandarÝsku lyfjastofnunina, til a­ breyta reglunum. Ekkert hefur enn gerst Ý ■vÝ mßli, en hreyfing er n˙ a­ vakna.


Fer­am÷nnum fj÷lgar enn

brottförHeyrst hafa raddir um, a­ fer­am÷nnum muni fŠkka ß ═slandi ß nŠstunni. HÚr er tafla me­ merkilegar t÷lur frß Fer­amßlastofu, sem sřna fj÷lgun ■vert ß mˇti. ═ j˙nÝ 2017 voru brottfarir fer­amanna frß Nor­ur AmerÝku 23% fleiri en Ý ■eim mßnu­i ßri­ ß­ur. Yfir tÝmabili­ jan˙ar til j˙nÝ voru brottfarir fer­amanna frß Nor­ur AmerÝku frß ═slandi 58% fleiri ßri­ 2017 en ßri­ ß­ur. Ůa­ merkilega vi­ ■essar t÷lur eru breytingarnar fyrir řmiss ■jˇ­erni. Ůa­ eru ekki bara kanar, sem eru ß fer­inni hÚr. Ůa­ er gÝfurleg aukning Ý fj÷lda fer­amanna frß Spßni, R˙sslandi, ═talÝu og KÝna. Ef til vill er a­eins a­ draga ˙r fj÷lguninni, enda vŠri ■a­ allt Ý lagi. Ůetta er gott svona. Vi­ rß­um ekki vi­ meiri ßtro­ning Ý ■essu vi­kvŠma landi. ═sland er eins og mosinn: eitt skref ˙taf lei­ skilur eftir sig spor, sem tekur tugi ßra a­ hverfa.


NŠsta sÝ­a

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband