BloggfŠrslur mßna­arins, mars 2018

Hetjudß­ Graah sjˇli­sforingja ß Austur GrŠnlandi á

á

GraahPortrait┴ ßtjßndu ÷ldinni kvikna­i ßhugi me­al frŠ­imanna ß Nor­url÷ndum um a­ leysa gßtuna um afdrif norrŠnna manna ß GrŠnlandi. Ůar er fremstur Ý flokki nor­ma­urinn Hans Poulsen Egedeá(1686ľ1758), sem hefur veri­ nefnduráPostuli GrŠnlands. ┴ri­ 1711 sˇtti Egede um leyfi hjß Fri­rik IV Danakonungi til a­ stofna nřlendu ß GrŠnlandi, Ý ■eim tilgangi a­ leita a­ třndum bygg­um norrŠnna manna ■ar. Hann sigldi loks frß Bergen til GrŠnlands tÝu ßrum sÝ­ar, ßri­ 1721, ß tveimur skipum. Hann kanna­i su­vestur str÷nd GrŠnlands og fann hvergi norrŠna menn e­a afkomendur ■eirra ß ■eim slˇ­um. Ekki tˇkst honum a­ kanna austur str÷nd GrŠnlands vegna Ýsa, en hann og a­rir voru sannfŠr­ir um a­ hin forna Eystribygg­ norrŠnna manna vŠri sta­sett ■ar. Egede helga­i sig ■ß a­ tr˙bo­ast÷rfum og hˇf n˙ a­ kristna In˙ita ß vestur str÷nd GrŠnlands og tˇk sÚr Ý ■vÝ skyni fimmtßn ßra b˙setu Ý Godthaab, sem n˙ er h÷fu­borg GrŠnlands, Nuuk. En Egede gafst upp vi­ fekari leit a­ norrŠnum m÷nnum ß ■essum slˇ­um.

Eitt hundra­ ßrum sÝ­ar vaknar ßhugi me­al Dana aftur a­ kanna mßli­ frekar og reyna a­ leysa rß­gßtuna um hvarf norrŠnna manna ß GrŠnlandi. ┴ d÷gum Fri­riks VI Danakonungs var gefi­ ˙t Ýtarlegt skipunabrÚf (sex sÝ­ur) til Wilhelms A. Graah sjˇli­sforingja hinn 21. febr˙ar 1828, ■ess efnis a­ hann skyldi střra lei­angri konungs til kanna austur str÷nd GrŠnlands, frß Hvarfi og allt nor­ur til Scoresbysunds vi­ 69oN.áá H÷fu­tilgangur lei­angursins var ôa­ leita a­ vitneskju e­a leifum Ýslensku nřlendunnarö, sem talin er hafa veri­ ß ■essum slˇ­um. Undir skipunarbrÚfi­ skrifar A.W. Moltke greifi, stjˇrnarrß­sforseti Danakonungs. Sk÷mmu sÝ­ar (1848) var­ Moltke greifi kosinn fyrsti forsŠtisrß­herra Danmerkur, en áMoltke var stiftamtma­ur ß ═slandi 1819-23. Sennilega kom hugmyndin um GrŠnlandslei­angurinn frß Moltke sjßlfum.

ááááááááááá Ůß var vita­, samkvŠmt frßs÷gn Ý ═slendingas÷gum, a­ norrŠnir menn hef­u reist tvŠr bygg­ir ß GrŠnlandi: Eystribygg­ og Vestribygg­. Af e­lilegum ßstŠ­um ßlitu menn ß nÝtjßndu ÷ldinni a­ ■essar bygg­ir hef­u veri­ sta­settar ß austur og vestur str÷nd GrŠnlands. Margir t÷ldu a­ hina fornu Eystribygg­ vŠri a­ finna ß su­austur str÷ndinni, ß ■vÝ ˇkanna­a svŠ­i sem Danir nefna Kong Frederik VI Kyst. Ůar vŠri ■vÝ von um a­ finna ef til vill afkomendur Ýslensku landnemanna e­a einhverjar leifar ■eirra. Ůessi e­lilega en ranga ßlyktun leiddi menn Ý miklar villur ß sÝnum tÝma. Kong Frederik VI str÷ndin nŠr yfir um 600 km langa strandlengju, sem fj÷lda af grunnum fj÷r­um, hßum fjallg÷r­um fyrir ofan og dreif af smßeyjum. Allar a­stŠ­ur me­ su­austur str÷nd GrŠnlands og Ý hafinu ■ar undan eru allt a­rar og miklu erfi­ari en ß vestur GrŠnlandi. Ůa­ stafar fyrst og fremst af Austur-GrŠnlandsstraumnum, en hann er sterkur straumur ˙r ═shafinu, sem fylgir str÷ndinni og ber me­ sÚr ˇgrynni af hafÝs Ý su­ur ßtt, me­fram austurstr÷ndinni. Af ■eim s÷kum er hafi­ rÚtt undan su­austur str÷nd GrŠnlands tali­ mj÷g erfitt e­a jafnvel ˇfŠrt mikinn hluta ßrsins.

KonubßturWilhelm August Graah (1793-1863) sjˇli­sforingi var reyndur siglingafrŠ­ingur og landk÷nnu­ur. Hann haf­i starfa­ vi­ mŠlingar me­fram vestur str÷nd GrŠnlands ßrin 1823 og 1824. Einnig starfa­i hann vi­ mŠlingar umhverfis ═sland ßri­ 1822 og ß einu korta hans frß ■eim tÝma er ßgŠt mynd eftir hann af eldgosi Ý Eyjafjallaj÷kli, sem Úg hef blogga­ um hÚr: https://vulkan.blog.is/blog/vulkan/entry/1061162/. Ef til vill hefur hann kynnt sÚr Ýslenska menningu og s÷gu, ■vÝ Ý skrifum sÝnum um norrŠna landnema GrŠnlands ß tÝundu ÷ld kallar hann ■ß hreint og beint Ýslendinga, en ekki ôNorseö e­a ônŠrrŠna mennö. Hann er langt ß undan sinni samtÝ­ me­ a­ eigna ═slendingum landnßm GrŠnlands! Jˇni D˙asyni hef­i lÝka­ ■etta, en hann vildi a­ ═slendingar endurheimti rÚtt sinn yfir GrŠnlandi frß D÷num.

ááááááááááá Graah nemur fyrst land Ý ■orpinu Frederikshňb (n˙ Paamiut) ß su­vestur GrŠnlandi Ý lok maÝ ßri­ 1828. Ůa­an er haldi­ til Julianehaab (n˙ Qaqortoq). HÚr Ý ■essu hÚra­i frÚttir Graah af r˙stum frß tÝmum hinna Ýslensku landnema. Ůar sem ■Šr eru sta­settar ß vestur str÷nd GrŠnlands gerir Graah rß­ fyrir a­ ■etta muni vera hin forna Vestribygg­ Ýslendinganna, en ■a­ kom Ý ljˇs l÷ngu sÝ­ar a­ hÚr var hann reyndar kominn Ý sjßlfa Eystribygg­. Ůa­ mß segja um Graah, a­ hann leitar langt yfir skammt. Graah hˇfst n˙ handa vi­ a­ lßta smÝ­a konubßta e­a umiaks fyrir lei­angurinn Ý austur. Grindin er ˙r timbri og bundin saman, en sÝ­an er strekkt vatnsheld h˙­ e­a skinn af fimtßn til tuttugu selum ß grindina. Allt hßr er raka­ af h˙­inni og miki­ magn af selafeiti borin ß alla sauma Ý lokin, til a­ gera bßtinn vatnsheldan. Bßtarnir eru lÚttir og me­fŠrilegir en ekki einn einasti nagli fer Ý smÝ­ina. Umiak bßtar hans Graah voru um 10 til 12 metrar ß lengd og r˙mir tveir metrar ß breidd.

Graah skrß­i upplřsingar um lei­angur sinn Ý merka bˇk: ôUnders÷gelses-reise til ÷stkysten af Groenland: efter Kongelig Befaling, ulf°rt i Aaren 1828-31.ö Bˇkin kom ˙t Ý Kaupinh÷fn ßri­ 1832. Ůar er a­ finna mynd af Graah og einnig vanda­a og lita­a mynd af konubßt, sem rˇi­ af konum. Ein konan er nakin a­ ofan, en ÷nnur situr vi­ střri og me­ barn Ý poka ß bakinu. Nokkru sunnar ß vestur str÷ndinni er InuÝtabygg­in Nanortalik og ■anga­ leitar Graah nŠst til a­ fß innfŠdda lei­s÷gumenn til fararinnar. HÚr hefur Graah vetursetu og undirbřr sig frekar fyrir lei­angurinn til austurs.

Vori­ efir leggur Graah af sta­, me­ tvo umiak e­a konubßta sÝna, en ßh÷fnin var tÝu Inuit konur, fimm Inuit karlar, t˙lkur og nßtt˙rufrŠ­ingurinn Vahl. En fer­in gekk erfi­lega Ý fyrstu vegna hafÝss. Ůeir ■urftu til dŠmis a­ dvela 25 daga ß einni eyju til a­ bÝ­a ■ess a­ Ýsinn fŠri frß str÷ndinni. Loks komust ■eir af sta­ Ý lok aprÝl og nß­u til Aluk sy­st ß austur str÷ndinni. Fer­in gekk hŠgt og erfi­lega, vegna vinda, hafÝss og bylja. Hann sendir til baka nßtt˙rufrŠ­inginginn, t˙lkinn og miki­ af InuÝtunum frß vestur str÷ndinni. Graah mannar bßtana n˙ fˇlki af austur str÷ndinni.á

Loks nß­i Graah nor­ur til Dannebrog eyjar (n˙ nefnd Kivdlak, 65░ 15′ 36░ N), sem er um 100 km fyrir sunnan Kulusuk. HÚr snř Graah aftur og hinn 1. oktˇber tekur Graah sÚr vetursetu ß eynni Nugarfik (n˙ nefnd Imaersivik) vi­ 63░ 30′ N. Ůar reisir Graah moldarkofa fyrir allan hˇpinn. Veturinn var har­ur og kostur lÝtill. Loks tekur a­ vora og hinn 5. aprÝl 1830 leggur hann af sta­ en ver­ur a­ sn˙a til baka Ý h˙saskjˇl Ý kofanum hva­ eftir anna­ vegna illve­urs og Ýsa ß hafinu. ═ einni tilrauninni neyddust ■eir til a­ hafa vi­urvist ß skeri Ý hßlfan mßnu­ fyrir nor­an Alikajik, vegna ve­urs.áá Seinni partinn Ý j˙lÝ var ney­in mest og Graah ßtti einnig vi­ veikindi a­ strÝ­a. Ůß var allur matarfor­inn ß ■rotum og ■eir ßtu n˙ hundamat og tugg­u g÷mul selskinn. Ůß eru eftir af ßh÷fninni a­eins einn ma­ur og tvŠr konur, auk Graah. Loks komust ■au su­ur ß bˇginn og Graah nŠr loks til Nanortaliká Ý ßg˙st 1830. Fer­inni var loki­ en ein h÷fu­ ni­ursta­an var s˙, a­ engar leifar e­a minjar fornra ═slendinga var a­ finna ß su­austur str÷ndinni. En Graah tˇkst a­ gera margar mŠlingar og safna ver­mŠtum upplřsingum um ■etta ˇkanna­a svŠ­i. Einnig eru rit hans sjˇr af frˇ­leik um lifna­arhŠtti og si­i In˙Ýtanna ß su­austur GrŠnlandi, sem h÷f­u haft lÝtil e­a engin samskifti vi­ Evrˇpub˙a.

á


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband