Kraftverki­ Ý Los Alamos

BombsŮa­ er ekki svo langt sÝ­an a­ ■essi stˇratbur­ur ger­ist. ╔g var a­ ver­a fj÷gurra ßra. Ůa­ var Ý aprÝl ßri­ 1943 a­ hˇpur vÝsindamanna kom saman Ý Los Alamos Ý Nřju MexÝkˇ. Markmi­ ■eirra var einfalt: a­ b˙a til fyrstu kjarnorkusprengjuna. Flestir h÷f­u ■eir unni­ vi­ rannsˇknir ß kjarnaklofningi, en s˙ uppg÷tvun var ger­ a­eins fjˇrum ßrum ß­ur.

A­eins tuttugu og ßtta mßnu­um sÝ­ar kom s÷nnun um ■eirra gr˙sk Ý Los Alamos: kjarnorksprengjur sem varpa­ var ß borgirnar Hiroshima (6. ßugust 1945) og Nagasaki Ý Japan. áŮar me­ lauk seinni heimsstyrj÷ldinni og kalda strÝ­i­ milli stˇrveldanna hˇfst. Myndin sřnir sprengjurnar tvŠr, Little Boy (me­ 60 kg af geislavirku ˙ran) og Fat Man.

Einn af ■eim sem st÷rfu­u Ý Los Alamos var hinn 34 ßra gamli Robert Serber, sem rita­i bˇkina The Los Alamos Primer. ═ frŠgu sendibrÚfi til Franklin D. Roosevelt forseta BandarÝkjanna Ý oktˇber 1939, benti e­lisfrŠ­ingurinn Albert Einstein ß hŠttuna sem stafa­i af kjarnorkuvopnum, en ■ß var ■egar ljˇst a­ kjarnorkan vŠri gÝfurleg orkulind, ef hŠgt vŠri a­ beizla hana. Forsetinn setti mßli­ Ý nefnd. Ůa­ vildi svo vel til, a­ nefndarforma­urinn yfir bß­um ■essum nefndum var Vannevar Bush, prˇfessor Ý rafverkfrŠ­i vi­ MIT hßskˇla. Hjˇlin byrju­u a­ sn˙ast hra­ar Ý vÝsindaheiminum og ßrßs Japana ß Pearl Harbor Ý desember, 1941 setti enn meiri kraft Ý leitina af kjarnorkuvopni. Hva­ var okran mikil Ý ■essu sjaldgŠfa efni? ═ mars ßri­ 1940 komust Otto Frisch og Rudolf Peierls a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ ■a­ ■yrfti amk. hßlft kÝlˇ af mßlminum uranium-235 til a­ b˙a til sprengju, en seinni rannsˇknir sřndu a­ ■˙ ■arft reyndar amk. 52 kÝlˇ til a­ b˙a til sprengju. En orkan er ˇskapleg. Orkan Ý einu kÝlˇgrammi af hreinu 235Uranium er jafnt og 20 kÝlotonn af TNT ( TNT er venjulegt sprengiefni, eins og dřnamÝt). TvŠr risastˇrar verksmi­jur voru strax reistar, ÷nnur ß Oak Ridge, Tennessee, en hin Ý Hanford, Washington, en hÚr unnu hundru­ir ■˙sunda starfsmanna. Kostna­ur var um $2 milljar­ur Ý 1945 gengi. Ůa­ er erfitt a­ Ýmynda sÚr hva­ starfsmenn Los Alamos voru fljˇtir til verksins: a­eins tuttugu og ßtta mßnu­i frß byrjun til sprengju. Aflei­ingarnar af sprengigunum Ý Japan voru hrŠ­ilegar, en ■etta batt ■ˇ endi ß heimsstyrj÷ldina.

á


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Athugasemdir

1 identicon

E = mxc2.

Au­gunin ß 235U var efnafrŠ­lega sÚ­ miki­ afrek. Skilvindun ß UF6, ■ar sem 235UF6 er skili­ frß 238UF6. Ůyngdarmunur sameindanna er nefnilega mj÷g lÝtill og UF6 er frekar ˇskemmtilegt molecule.

Haukur Kristinsson (IP-tala skrß­) 1.9.2017 kl. 21:25

2 Smßmynd: Valdimar Sam˙elsson

┴n ■ess a­ vera a­ gera lÝti­˙r geislavirknu eftir svona sperngjur ■ß undra­i mig a­ sjß hßlfger­an skemmtigar­ Ý kring um svŠ­i­ ■ar sem sprengjan kom ni­ur Ý Nagasaky. (Memorial park)

Valdimar Sam˙elsson, 1.9.2017 kl. 23:18

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband